Østerhåbskolen: Læsehunden Bailey

Bailey  elsker at blive kælet for og nyder at børn læser højt for ham. Han er en  bichon havanais, altså en bomuldshund, fra 2014. Bomuldshunde fælder ikke og er derfor allergivenlig. Bailey er vant til børn, også en større flok af dem. Han er meget imødekommende og nysgerrig. Når han leger er det ofte ved at løbe efter en bamse eller øve trick som f.eks. at give pote.

Jeg vil gerne hjælpe til at motivere og stimulere børn, så de får lyst til at læse og får nogle positive oplevelser med bøger. Som barn havde jeg selv svært ved at lære at læse, og derfor ser jeg det som en gave, at kunne hjælpe børn i dag.

Sammen med Bailey går jeg ofte på Pokémon-tur. Derhjemme er Bailey gode venner med vores to katte.

Bailey og Helle

Kender du et barn, som har lyst til at læse sammen med Bailey, er du velkommen til kontakte Foreningen Læsehunde

(Læsetilbuddet gælder kun for børn på Østerhåbskolen)