Middelfart Bibliotek: Kooga og Iben

KooGa er en Basset Hound født 14 februar 2015.

KooGa er en glad og rolig hund, der elsker opmærksomhed og hygge. KooGa kan godt lide at putte, blive nusset- men tro ikke, at han ikke lytter og er opmærksom, bare fordi han lukker øjnene – KooGa udnytter et hvert roligt øjeblik til at slappe af.

KooGa går til sweiss-træning, hvor han bruger næsen til at finde spor fra bl.a. rådyr – Basset Hound er nemlig en jagthund/sporhund, så han elsker også at søge og finde godbidder. KooGa nyder skoven, ture til stranden, hygge og leg med andre hunde – og en god lur.

Jeg hedder Iben og har udover KooGa en basset Hound mere, nemlig hans søn Sexton. Jeg er bl.a.uddannet lærer, men arbejder for tiden som Fitnessinstruktør. Jeg bruger meget tid på mine hundes træning – for mig er det afslapning at træne og arbejde med mine hunde.

Vi håber, at du kunne have lyst til at læse med KooGa og vi vil glæde os til at møde dig.

Potedask og mange hilsner fra
KooGa og Iben

Kender du et barn, som har lyst til at læse sammen med Kooga,
er du velkommen til kontakte Foreningen Læsehunde