Lemvig Bibliotek: Milo og Camilla

Præsentation af læsehunden Milo

Milo er 8 år og af racen border collie. Racen som man siger er den mest intelligente og mest lærenemme.

Det er bestemt også det Milo har bevist i sine år som konkurrence lydighedshund. Han har deltaget i DM et par gange, og taget adskillige 1. pladser med hjem.
Men det har krævet meget træning og mange mange timers øvelse.

Så Milo ved, hvad der skal til, hvis man gerne vil blive bedre til noget. Men han ved også at intet dur hvis ikke man samtidig har det sjovt!

Så Milo er klar til at hjælpe dig med at have det sjovt samtidig med at du læser og ‘træner’.
Han ved også kan være svært og hårdt nogle gange, men han holder dig gerne i poten undervejs, eller viser dig nogle tricks, der kan få dig til at smile. Måske kan I lære helt nye tricks sammen også?…

Han glæder sig til at få læst de bedste, sjoveste, uhyggeligste, mærkeligste og vildeste bøger højt af dig. Nogle gange læser han endda lidt med…!

Han glæder sig til at møde dig og til at starte på sit nye job som Læsehund.

Potedask her fra 🐾 Milo & Camilla.

Kender du et barn som har lyst til at læse sammen med Milo, er du velkommen til at kontakte os.

Du kan også læse mere om Læsehundene på Lemvig Bibliotek på bibliotekets hjemmeside.