Svendborg Bibliotek: Cenna & Anne-Marie

Cenna er en Berner Sennen fra 2015. Hun er en stor glad hund, der er meget lærenem og elsker at samarbejde. Cenna vil snakke med alle slags mennesker og elsker, når man vil nusse hende. Hun kan en masse forskellige tricks: gå 8-taller igennem benene, gå baglæns og så elsker hun at løse spil for hunde. 

Jeg har valgt at være frivillig i Foreningen Læsehunde, da jeg finder stor glæde ved, sammen med min hund, at skabe et rum, hvor børn kan læse frit uden at blive vurderet. Det er en stor oplevelse hver gang, at se hvilket magisk univers et barn og hund skaber, når der læses højt.

I fritiden sørger jeg for, at Cenna bliver udfordret med opgavespil, det er særlige spil udviklet til hunde. Derudover bruger jeg fritiden på familie, venner, læsning af bøger og slægtsforskning.

Cenna & Anne-Marie

Kender du et barn, som har lyst til at læse sammen med Cenna, er du velkommen til kontakte Foreningen Læsehunde