Højby Bibliotek: Sambo & Ellen-Margrethe

Mød læsehunden Sambo.

Sambo er en labradoodle. Det er en hund, der er halvt puddelhund og halvt labrador. Den er meget lærenem – det er efter pudlen, og meget venlig og blid efter labradoren.

Sambo er en hanhund. Han er født den 1.maj 2011. Sambo er meget glad for at lege, både med mennesker og med andre hunde. Når han er indendørs, er han rolig og lægger sig ofte ned og ser på, hvad vi mennesker laver – eller han sover. Sambo har gået til hvalpetræning, lydighedstræning og agility, hvor han bl.a. skulle gennemløbe forskellige forhindringsbaner og gå gennem tunneller. Han er vild med at løbe og lege, navnligt i sand og i vand.

Sambo har også et ”arbejde”, for han har i et års tid været besøgshund på et plejehjem. Det er han meget glad for, og beboerne er meget glade for ham. De bliver altid meget glade, når han kommer.

Jeg hedder Ellen-Margrethe og er pensionist. Jeg har været lærer og har derfor arbejdet med børn i rigtig mange år. Som barn havde vi hunde, og senere som voksen har jeg i perioder haft hund.

Jeg har 3 voksne børn og 3 børnebørn.

Jeg glæder mig til at arbejde i et læseteam sammen med Sambo

Kender du et barn som har lyst til at læse højt for Sambo, er du velkommen til at kontakte os.