Helsinge Bibliotek: Cinic og Birgitte

Cinic og Birgitte Vibe (Helsinge) red.opl.Præsentation af Cinic og Birgitte

Hej,

Jeg vil gerne have lov at præsentere det nye læsehundeteam på Helsinge bibliotek. Vi hedder Cinic og Birgitte. Vi har gennemgået – og bestået, læsehundekurset i september 15, og vi glæder os rigtig meget til at komme i gang med at læse sammen med børn i Helsinge.

Cinic er en syvårig Samojedehunhund. Vi har haft hende siden hun var otte uger gammel og var den kæreste lille uldtot. Nu er hun den kæreste store uldtot, som skal være læsehund. Cinic har et meget roligt og venligt sind. Hun elsker at blive nusset, og triller gerne om på ryggen, når folk klapper hende. Hun er meget meget glad for børn. Cinic er vokset op i en familie med to børn, som ofte har haft legekammerater med hjem. Derudover bor vi i et område med mange børn, så Cinic er i børnehænder dagligt.

Cinic fungerer ligeldes som udeskolehund en gang om måneden. Her er hun med min klasse i skoven hele dagen, og det nyder hun meget. Børnene kan gå med hende i snor, og hun er stille og rolig i sin kontakt til børnene, og holder meget af, når de sætter sig og nusser hende.

Jeg hedder Birgitte Vibe. Jeg er 51 år og uddannet socialpædagog og siden folkeskolelærer. Jeg arbejder på Nordstjerneskolen i Helsinge, hvor jeg er en del af indskolingen. Jeg har længe haft lyst til at udvikle samspillet mellem Cinic og børn, da jeg synes, hun har et fantastisk sind, og en god indflydelse på børn med sit rolige væsen.

Hvis Cinic kunne tale er jeg sikker på hun, ligesom mig, ville sige ”vi ses på Helsinge bibliotek”.