Herning Bibliotekerne, afd. Hammerum-Gjellerup og Lindbjergskolen: Læsehunden Aslan

Aslan er en blød og kærlig border collie fra 2013. Han elsker mennesker og i særdeleshed børn. Aslan er vild med at lave og lære tricks og tager gerne et kapløb. De tricks han allerede kan er at gi’ pote, high five, sit, dæk, rulle, plads.

Jeg ser af og til børn, der har mistet lysten til at læse. Når de genfinder læselysten, er det ganske fortryllende, og jeg er ikke i tvivl om, at lige præcis en glad og fordomsfri læsehund kan være med til at gøre præcis den forskel. Derfor glæder jeg mig til, at Aslan skal lytte til en masse gode historier, så vi i fællesskab kan finde lysten til at læse.

I min fritid elsker jeg løbeture, et godt brætspil og en tur i skoven. Jeg bruger også mange timer sammen med min hest.

Aslan & Lena

Kender du et barn, som har lyst til at læse sammen med Aslan, er du velkommen til kontakte Foreningen Læsehunde.