Fjerritslev Bibliotek: Snefrid og Marianne

Hej med dig!

 

Mit navn er Snefrid. Jeg er en glad og kælen broholmerpige på 3 år, der elsker børn og alle andre. I min fritid er jeg ved stranden eller i hundeskoven, og så går jeg til hundetræning en gang om ugen. Især elsker jeg at høre historier. Så ligger jeg ved siden af og hygger mens du læser. Og hvis du også vil nusse mig lidt, kan det ikke blive bedre. Jeg elsker også at lære nye tricks, så hvis du har lyst, kan du jo prøve at lære mig nogle nye.

Mit navn er Marianne. Jeg er pensioneret socialpædagog, er 63 år og bor på et nedlagt landbrug med min mand og vores 3 hunde. Jeg har 3 børn, 4 børnebørn samt det løse.   

Vi glæder os meget til at møde dig.

 

Logrende hilsner

Snefrid og Marianne

 

 

 

 

Kender du et barn som har lyst til at læse sammen med Snefrid, er du velkommen til at kontakte os.