Farum Bibliotek: Luna og Boel

Luna er en meget charmerende og en super glad lille hund på 4 år.

Hun er af racen Petit Basset Griffon Vendeen
og er en fransk jagthund (støver). Luna kan lidt tricks og er glad for at lege med bamser og bolde.
Hun er med på lange gåture i skoven og ved vandet.

Luna vil helt sikker nyde at få læst højt samtidig med, at hun bliver nusset og ind i mellem får en godbid.

Luna er også godkendt som besøgshund. Vi besøger ældre mennesker på to plejehjem, og det kan hun også godt lide.
Jeg hedder Boel, er pensionist og har arbejdet som ordblindelærer i mange år.

Jeg har været tæt på børn og unge, som har haft deres udfordringer med  bl.a. læsning.
Vi føler os godt klædt på og glæder os til at modtage et barn til læsning. 

Pote hilsen fra  Boel og Luna

Kender du et barn, som har lyst til at læse sammen med Luna, er du velkommen til kontakte Foreningen Læsehunde