Foreningen

Foreningen Læsehunde er en frivillig forening, som uddanner og certificerer læsehunde til biblioteker i Danmark. Foreningen blev stiftet i 2014 af en gruppe fagpersoner indenfor områderne bibliotek, undervisning, læsevejledning og hundetræning.

En læsehund er en venlig og børneglad hund, der motiverer børn til at læse ved at lytte tålmodigt og interesseret til alverdens historier. En læsehund hverken dømmer eller retter på barnet men tilbyder roen og nærværet, der skaber tryghed og tillid hos barnet.

En læsehund er med til at skabe en positiv og anderledes læseoplevelse og resultatet er øget læselyst og selvtillid.

Læsehunden og dens ejer arbejder frivilligt og tilbuddet er gratis for alle parter.